Ramsø herred
	Bispegods
	Hovedgård: Brødre Svenstrup
	Sønderup len Broderup len

Roskilde bispestol overtog ved mageskifte med Antvorskov kloster Svenstrup i 1414. Handelen blev indgået mellem biskop Oluf Daa og prior Johannes Brun, og det hele blev højtideligt bevidnet af klosterbrødrene og domkapitlet. Klosteret overdrog Brødre Svenstrup og Svenstrup fang til biskoppen mod at klosteret fik hele Havrebjerg og Broderup (Brorup) ved Slagelse med tilhørende 2 vandmøller samt tiende af Gerlev sogn. Senere (1454) indgik også Sønderup len i Slagelse herred i en byttehandel vedr. Svenstrup.  I brevene er Svenstrup beskrevet i afsnit A, "Suenstrup anrörindis". 

Sogn	Hovedgård	Byer	Gårde	Noter
Borup	Svenstrup	Svenstrup	1	3 bol med 8 gårdsæder.  Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Svenstrup-Fang	1	Fiskeret i Dalby Sø.  Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Grønholt	8	10 gårdsæder. Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Snekkerup	5	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Lille Borup	1	Fiskeret i Borup Sø.  Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Kirke Borup	11	Givet i bytte med Skovkloster* hvor man også fik Borup Mølle.
		Lammestrup	8	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Skæverup	1	-
		Gammerød	5	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
Nørre Dalby		Kløvested	2	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
Kimmerslev		Kimmerslev	8	2 vandmøller ved siden af samt fiskeret i Kimmerslev Sø
Vigersted**		Vigersted	1	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Ågerup	2	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Bastbjerg	1	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Slimminge	1	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Volderslev	2	Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
Kvanløse***		Kvanløse	1	Lindegård.  Indgik i mageskiftet med Antvorskov kloster 1454.
		Elverdam	Mølle	Hasle Mølle

* Givet i bytte sammen med Borup Mølle til Skovkloster for gård på Avnø, gård i Ølstykke, Møntergården i Næstved og tiende af Vallensved Kirke.

** Ringsted herred.

*** Merløse herred.

Svenstrup
1240-1247	Svenstrup tilhørte Ingerd, enke efter Konrad II af Regenstein (død ca. 1247), og hun ville give godset til Skt. Clara kloster i Roskilde, men hun solgte det inden hun nåede det.
1247?-1454	Muligvis var køberen Antvorskov kloster. Dette munkekloster ejede det i hvert fald i 1400-tallet, og det er grunden til, at stedet hed Brødre-Svenstrup (i modsætning til Søster-Svenstrup i Dåstrup sogn, som hørte til nonneklosteret Skt. Clara).
1454-1536	Biskop Oluf Daa køber Svenstrup, som blev et stort len under bispen. Det var et selvstændigt len, men lå fra 1534 under fadeburet.		1454-1455	Biskop Oluf Daa køber Svenstrup af prior Johannes Brun af Antvorskov kloster. Christian I godkender handelen samme år.	Brev A.25, 26, 24 N.1
			1455-1461	Biskop Oluf Daa udvider lenet ved med Skovkloster at mageskifte sig til Kirke Borup og Borup Mølle (samt i samme handel en brydegård i Ølstykke).	Brev A.27
				Væbner Bo Jensen Grib til Kærup er bispens lensmand. Bo Jensen ender sine dage som pensionist i Ringsted Kloster, som overtager hans væbnergods.
			1461-1480	Biskop Oluf Daa udvider lenet ved med Ringsted Kloster at mageskifte sig til Felle og Felles Fang vest for Svenstrup,  mere gods i Ramsø. Klostret fik tienden af to kirker samt deres præstegårde.	Brev X.1
			1480-1485	Væbner Mads Rolfsen van Leveren er bispens lensmand.
			1485-1494	Væbner Knud Barritsen (død tidligst 1515)  er bispens lensmand.
			1486	Væbner Christoffer Jensen nævnes også som bispens lensmand dette år.
			1494-1502	Hans Iversen Juel er bispens lensmand.
			1502-1515	Det er uvist, om nogen har lenet i disse år.
			1515-1517	Niels Vincentsen Lunge til Asserstrup (død 1552) er bispens lensmand.
			1523	Niels Pedersen Halvegge røvede gården og fjernede dens indbo.
			1523-1534	Jørgen Podebusk (død 1534) er bispens lensmand. Lenet har han på afgift (2 læster byg, ½ oldengæld)
			1534-1536	Godset lægges under fadeburet i Roskilde.
1536-1622	Som del af fadeburet lægges Svenstrup ved reformationen under Roskildegård. Som regel er godset et selvstændigt len med egen lensmand.		1536-1539	Som del af fadeburet lægges Svenstrup ved reformationen under Roskildegård.
			1539-1544	Karen Breide til Kjeldet (ved Haderslev) (død 1550) er kronens lensmand.
			1544-1550	Godset er underlagt Roskildegårds len.
			1550-1551	Kongens kammertjener Mikkel Sehested (død 1583) er kronens lensmand. Han får 21/10 lenet frit (lover Troskab mod hertug Frederik, skal ægte dansk adelsjomfru, hvad han også gør); 1551 får han fribrev på til Kimmerslev by.
			1551-1566	Birgitte Clausdatter Bille (død efter 1613) har godset som pantelen. Hun er Kristoffer Galdes enke og pantet sættes 16/10 1565 til 150 gylden og 2850 daler. 1566 får hun Kimmerslev med i pantet for 1200 daler.
			1566-1569	Godset er atter 1569 underlagt Roskildegårds len.
			1569-1574	Eggert Ulfeldt til Kragerup (død 1583) er kronens lensmand. 24/8 1574 tildeles han lenet frit.
			1574-1577	Godset er atter underlagt Roskildegård.
			1577-1579	Skovridder Floris Jacobsen (død 1600), som var en uægte søn af Joachim Rønnow,  er kronens lensmand.
			1579-1584	Godset er hestestutteri og ledes af en kongelig foged.
			1588-1592	Svenstrup er regnskabslen for Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm (døde 1596). Han får 27/8 1589 fribrev på lenet, da han er rigsråd.
			1592-1594	Svenstrup er forlenet til Johan af slægten Barnekow til Birkholm (død 1601). Også han har det egentligt frit, med 31/8 1593 kommer lenet på afgift (200 daler).
			1594-1596	Svenstrup er len for Christian Holck til Birkholm og Bustrup (død 1641). 20/6 1594 får han det frit i 2 Aar.
			1596-1610	Svenstrup er forlenet til staldmester Eustacius von Thümen (død 1610). 29/6 1596 får han lenet frit i 3 år.
			1610-13	Staldmester Eustacius von Thümens enke Anne Hansdatter Baden beholder lenet ved mandens død.
			1613-18	Peder Basse til Sørup (død 1639) er kronens lensmand.
			1618	Christian Hansen Beder til Nørregård (død 1618) er kronens lensmand.
			1619-22	Rigsråd Frederik Reedtz til Tygestrup (død 1659) er kronens lensmand.
1622-1666	Hovedgården mageskiftes til Roskilde domkapitel. Kronen beholder bøndergodset og det hele forlenes stadig samlet.		1622-29	Strøgodset under Svenstrup bliver af kronen forlenet til Christoffer Urne til Årsmarke, som også får hovedgården som len af domkapitlet.
			1629-46	Just Høegh til Gjorslev får samme forleningsbetingelser som Christoffer Urne havde haft.
			1646-1666	Oluf Brockenhuus til  Hjulebjerg får samme forleningsbetingelser som forgængeren havde haft.
1666-1693	Både strøgodslenet som kapitelgodset gives til ærkebiskop Hans Svane som tak for hans hjælp til Frederik III ved indførelsen af enevælden. Godset udgjorde da 763 tdr. hartkorn. 1668 fik han fri birkeret til hovedgård og gods, men døde lige efter. Enkeri Marie Fuiren (død 1693) beholdt samme med børnene gård og gods, 1682 bevilgede kongen, at hovedgården (1688: 77,64 tdr. hartkorn med 246,2 tdr. land under plov) måtte regnes for en privilegeret hoved- og sædegård.
1693-1730	Hans Svanes søn, kongelig jægermester Frederik Svane arver godset, som han ejde til sin død.
1730-1751	Efter hans død 1730 tilfaldt godset datteren Marie Svane (død 1772), da enke efter oberst Jesper Friis til Hesselager (død 1716). Hun ægtede 1733 den langt yngre officer Friedrich Oertz, der kort før brylluppet optoges i den danske grevestand. Ægteparrets skandaløse samliv voldte konge og domstole stort besvær. 1751 ophævedes ægteskabet ved kgl. resolution. Samme år afstod grev Oertz, der først døde 1779, Svenstrup.
1751-1763	Afhændelsen skete ved mageskifte til godsejer, krigsråd Peter Johansen Neergaard (død 1772).
1763-1802	Han overlod 1763 godset til sønnen, senere landsdommer og etatsråd Jens Bruun Neergaard, som 1780 adledes og lod den nuværende hovedbygning opføre. Han er bl.a. kendt for sit humane, men mislykkede forsvar for bøndernes udnyttelsc til igangværende vejarbejder og for sin strid med digteren J. H. Wessel (»Herunder hviler Krigsraad den Store, Store, Store«). Ved hans død overtog enken Ane Marie Møller, godset, som hun beholdt til sin død 1802.
1802-1846	Så overgik det for 410.000 rdl. til sønnen Johan Andreas Bruun Neergaard (død 1846), der desuden ejede Skjoldenæsholm og Merløsegard. Han oprettede 9/11 1844 Svenstrup (som i øvrigt også Skjoldenæsholm) til et fideikominisgods (familiegods). Under det hørte efter den nye matrikel 9223/4 tdr. hartkorn ager og eng (hvoraf privilegeret 96 tdr.), 59 7/8 tdr. skovskyld, 25 1/4 tdr. mølleskyld og 46 tdr. tiendehartkorn. Under hovedgården lå 166 tdr. hartkorn ager og eng.
1846-1893	1846 tilfaldt fideikommiset sønnen Peter Christian Joachim Bruun Neergaard, der 1860 begyndte bortsalget af bøndergodset. Han oprettede 1850 den nye avlsgård Overdrevsgården (i Vigersted sogn) og 1873 Stubberupgård.
1893-1926	Ved hans død 1893 overgik fideikommisgodset til dattersønnen legationssekretær, senere hofjægermester og kammerherre, cand. polit. Joachim baron Wedell-Neergaard, der 1895-97 opførte nye avlsbygninger, og under hvem familiegodset 1922 ophørte at være et fideikommis og overgik til fri ejendom. Det bestod ved afløsningen af ca. 281 tdr. hartkorn af alle slags, hvoraf fri jord ca. 154 tdr., indtaget til skov 99 tdr. og ca. 28 tdr.bøndergods med en årlig arvefæsteafgift ca. 111 tdr. byg, hvortil kom i fideiskommiskapitaler 3.510.905 kr. Skovene udgjorde ca. 3000 tdr. land. Til staten betaltes i overensstemmelse med lensloven 1.329.544 kr., mens der til successorerne hensattes 2.127.271 kr. Ved afløsningen blev der i alt afgivet 242,3 ha til udstykning, nemlig ca. 37 ha af Svenstrup hovedgård og ca. 163 tdr. af Stubberupgård, resten fra mindre ejendomme. Den fra hovedgården afståede jord udstykkedes i 5 selvstændige husmandsbrug, 1 tillægsparcel og 22 byggegrunde. Besidderen Joachim Wedell-Neergaard ejede derefter Svenstrup til sin død 1926.
1926-1949	Sønnen hofjægermester Christian baron Wedell-Neergaard var næste ejer. Han døde 1949.
1949-1993	Hans søn Jens baron Wedell-Neergaard arvede godset.
1993-	Hans søn, den konservative politiker Christian Jørgen Jens baron Wedell-Neergaard er næste ejer.

Slægten de Wedel Neergård har ejer godset siden 1859.

Hovedbygningen er et trefløjet (det ses tydeligt på billedet nedenunder) , hvidkalket anlæg med valmtage af sortglaserede teglsten, opført 1782-84 efter tegning af J. G. Kitding. Den består af en tostokværks hovedfløj mod nord og to lavere enstokværks sidefløje, der mod syd ender i to i pavilloner. Anlægget er helt symmetrisk med hovedportal mod syd og haveudgang mod nord anbragt i centralaksen.
	Den gamle ladegård blev nedrevet 1895-97 og nye avlsbygninger blev opført vest for hovedbygningen.